Det burde egentlig ikke være så svært. Alligevel sker det ofte, at det danske sprog går i hårdknude, når det tager turen fra en offentlig instans til ‘manden på gulvet’. Denne historie fra Dansk Smedetidende er et klassisk eksempel på det:
En blikkenslager skrev til sin brancheforenings rådgivende organisation og berettede, at han havde fundet ud af, at saltsyre var virkelig godt til at rense forstoppede kloakledninger.
Rådet svarede: Saltsyrens virkning er uomstvistelig, men den korrosive destilionsret er inkompatibel med metallisk bestandighed.
Blikkenslageren skrev tilbage, at han var glad for, at rådet var enig med ham.
Rådet svarede: Et evt. ansvar for frembringelse af toxikale og noxiøse residier med saltsyre kan ikke taget herfra, og vi foreslår, at De indfører en alternativ procedure.
Ordet indfører var så godt som det eneste, blikkenslageren forstod, så han skrev tilbage, at det glædede ham, at de nu ville indføre fremgangsmåden.
I fortvivlelse gik rådet til deres egen blikkenslager og bad ham svare.
Han skrev i jævnt sprog: Brug ikke saltsyre. Det æder rør og hele lortet.